
Tag dyppe-personlighedstesten og find din dyppe-type. Vi har nemli’ alti’ sagt: vis os din dyp-i-dip-teknik, og vi skal fortælle dig, hvem du er. Chips lyver aldrig!
Vælg det svar, der passer bedst til dig, og se hvad du får flest af… og vupti! Så har du din personlighedstype i dyppeform.

Jeg trækker to kurve samtidig, også kaldet dobbelt-kurv-taktikken. På den måde er der én kurv udelukkende til chips og dip. Kurven skal fyldes til kanten og gerne med top på.
Jeg har snydt hjemmefra med en gennemtænkt snackstrategi. Farvekoordineret, afstemt dipsmag med chip, så intet er overladt til tilfældighederne.
Jeg er spontan. Jeg tager det, der springer i øjnene. En nyhed som lige er landet, noget jeg ikke har prøvet før eller en variant med ukendte krydderier fra fjerne egne. Måske en Limited edition.

Supersælgeren Olli, der sælger chips hurtigere end du ka’ stave til D-I-P! Han taler lige ud a’ posen og er fyldt med go’ fynsk charme.
Krydderiassistent og selvudnævnt humørcoach, Tommy. Han rækker ofte skålen til sin sidemakker først og spreder sprød stemning, der sender mundvigene nordpå.
Tiktok Emil. Han er frisk, taler flydende KiMsk og ved, hvad de unge vil have. Han kender en snack, når han ser den og kan pifte selv den mest støvede Tiktok video op.

Kør-selv-ferie til Fyns strandpromenader og muligheden for at fla’ helt u’.
Storbyferier, hvor man ka’ løfte lillefingeren i vejret, når man drikker kaffe (og spiser chips selvfølgelig).
En eksotisk rejse mod fjerne kyster til at give ekstra krydderi på tilværelsen.

Skovlen signalerer, at du gerne vil have så meget ud af tilværelsen som muligt. Du elsker dip så meget, at chips fungerer mest som et transportmiddel for dig. Et slags sprødt værktøj i din mission om at få mest mulig dip fra skål til mund i ét glid. Smalle chips skal du ikke be’ om. Du går målrettet efter de store, flade, buede chips, så der er mest mulig chip at skovle med.

‘Lappedykkeren’ er synonym for ‘Lappedypper’. Du er typen, der skøjter ubesværet hen over tilværelsen. Du mestrer nemlig en ædel dipkunst. Med en yndefuld bevægelse fører du chipsen langs dippens overflade i små, hurtige tag og voilà! – perfekt mængde, ingen griseri. Når skålen kommer på bordet, lader du gerne din sidemakker dyppe først. Der er en selvudnævnt humørcoach gemt i dig, og en let dipning i godt selskab er en plus-dag for dig!

Du er eventyrlysten og tør satse alt. Med fuld fart og frit fald styrtdykker dine chips ned i skålen, som var det en olympisk disciplin. Du er typen, der spiser chips i sengen for at give nattesøvnen ekstra knas. Du er ikke bange for ostepops og ostefingre. Variation og mod er som chip-i-dip for dig, og du går helst efter snacks, du ikke har smagt før. Ny smag? Kom an! Mixposer? Ja tak! Du vil have lidt af det hele og meget af det sjove.