Bæredygtighed og klima står højt på agendaen hos KiMs. Vi ønsker at tage vores del af ansvaret, så vi kan bidrage til at løse de globale udfordringer. En ting er at sætte konkrete målsætninger og aktiviteter i gang, en anden ting er at gøre ansvarlighed til en del af vores kultur og værdisæt – og netop dét vægter vi højt! På den måde bliver ansvarlighed en del af vores DNA og et naturligt parameter, der guider os i både vores til- og fravalg. De ting der er umulige i dag, kan måske lade sig gøre i morgen.

KiMs er en del af Orkla, en international koncern, som udvikler nogle af verdens stærke forbrugerbrands. Med aktiviteter på mere end 100 markeder arbejder Orkla for at skabe produkter, der gør hverdagen lidt bedre.
Bæredygtighed er en central del af Orklas forretning. Vi arbejder for at skabe en positiv forandring gennem ansvarlige investeringer og en omstilling mod mere bæredygtig produktion og forbrug.