Levering 2-5 hverdage

0 0

Bag om brandet

KiMs er en førende dansk fødevarevirksomhed beliggende i den nordfynske chips -og snackmetropol, Søndersø. Vi har en kendskabsgrad på 99% og er stolte over at kunne sige, at vores produkter er de foretrukne hos over halvdelen af alle chips -og snackspisere i landet. Det forpligter – særligt da vi i 2021 indtog tronen og blev kåret som Danmarks stærkeste brand – og selvom ikke engang vi kan spå om fremtiden, ved vi, at KiMs altid være dedikeret til at gøre danskernes dagligdag bare en lille smule sjovere.

Sådan startede det

Danmarks førende chips- og snackproducent har været sultne for sjov i en menneskealder. Det hele startede som en del af Odense Marcipan, hvor vi som det første lancerede Saltede Peanuts under navnet ”Cock-nuts” i starten af 1960’erne. Selve KiMs navnet blev grundlagt i 1965.

Hvor stammer navnet KiMs fra?

Det spørgsmål bliver vi ofte stillet, og der findes mange hypoteser. Sandheden er dog, at vi simpelthen ikke kan  forklare, hvor navnet stammer fra, og hvorfor det blev valgt. Men som Jørgen så smukt og løgnagtigt sagde det: Det står for ”Kartofler i Mange skiver”.

Læs mere

Markedsføring

Vores efterhånden lange tidslinje vidner om en rejse, der har taget KiMs-brandet vidt og bredt – og har plantet det solidt i dansk kultur og fællesskaber. Men vi er naturligvis ikke kommet sovende til toppen.

Vi var nogle af de første i Danmark med historiefortællende reklamer, med udgangspunkt i vores fynske historie. Der blev dog ikke just klappet i hænderne alle steder, da vi præsenterede den kartoffel-elskende, Kim og hans onde bror Jørgen.

Men som i andre gode fynske eventyr skulle det vise sig at ende godt: Jørgen-serien er med over 100 film det længst levende storytelling-univers i dansk reklamehistorie, og unægtelig dét der har skabt den tætte forbindelse mellem danskerne og KiMs.

Læs mere
KiMs

KiMs mærket

Vi har som virksomhed stor respekt for, hvordan branding og historiefortælling sammen med vores produktudvikling er rygraden i KiMs. Vi prøver altid at forny os, mens vi samtidig holder fast i traditionerne. For hos KiMs tror vi på, at man skal være modig, nyskabende, anderledes og vedholdende, hvis man vil være det stærkeste mærke.

Det er, og har altid været, vigtigt for os, i alt hvad vi gør og siger, at have netop dét DNA som afsæt. Vi går ikke på kompromis, og måske er det også grunden til vores succes. For som vores selvudnævnte humørcoach Tommy, siger det: ”Livet smager bare be’re, når man er sulten for sjov”.

Læs mere