Vi har valgt at lukke butikken i Odense. Derfor kan du nu ikke længere vælge afhentning som leveringsmetode. Har du bestilt en ordre til afhentning, skal den senest være afhentet på butikkens sidste åbningsdag, som er d. 22. april 2023.
Er du en Spørge-Jørgen? Find svar på vores oftest stillede spørgsmål lige her!
For at gøre det nemt for alle KiMs-elskere, har vi samlet en række af vores allerhyppigste spørgsmål. Her kan du forhåbentlig finde svar …eller måske få vækket din nysgerrighed.
Kan du slet ikke finde det, du undrer dig over? Bare rolig – der er ingen grund til panik. Du kan nemlig kontakte os lige her, så skal vi nok vende tilbage hurtigst muligt. Og indtil da: Op med humøret og ned med dippen!
Vi har valgt at lukke butikken i Odense. Derfor kan du nu ikke længere vælge afhentning som leveringsmetode. Har du bestilt en ordre til afhentning, skal den senest være afhentet på butikkens sidste åbningsdag, som er d. 22. april 2023.
Ønsker du en faktura for dit køb på kims.dk kan du selv downloade den på din profil HER
Hvis din ordre endnu ikke er afsendt, kan du kontakte kundeservice her, som kan annullere din ordre.
For filan da! Vi beklager, at der manglede varer i din ordre. Det må da have gået lidt for hurtigt i vores pakkeri – meeen.. fortvivl ej, det skal vi da nok finde en løsning på. Du må meget gerne sende en henvendelse til os HER
Du skal i formularen vælge ‘webshop’ og udfylde de nødvendige informationer. Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Drejer det sig om en enkelt eller få poser, vil beløbet som udgangspunkt blive refunderet til din konto.
Vi beklager, at der er varer som er blevet ødelagt. Vi oplever desværre af og til at transporten kan være lidt hård ved vores pakker.
Men fortvivl ej, det skal vi da nok finde en løsning på. Du bedes sende os en henvendelse HER
Du skal vælge ‘Webshop’ under type henvendelse og huske at tilføje dit ordrenummer når du udfylder formularen.
Efter du har afgivet din ordre, vil dit betalingskort blive valideret. Herefter får du en mail med bekræftelse på dit køb. Betaling sker først når din ordre er afsendt fra vores lager. Pengene kan stå som reserveret men bliver ikke trukket før pakken har forladt vores lager. Annulleres en ordre før pakken er afsendt vil reservationen af pengene ophøre.
Levering afhænger af, hvad du har valgt, da du lagde din ordre. Har du valgt pakkeshop leveres den i den valgte eller nærmeste pakkeshop. Har du valgt, at pakken skal leveres hjemme hos dig, leveres den på din adresse. Er der fyldt i den valgte pakkeshop eller kan GLS ikke træffe dig på din adresse, vil GLS aflevere i en anden pakkeshop tæt på dig. Du får besked fra GLS om, hvorhenne din pakke bliver leveret.
Nej, desværre er det kun muligt at levere til danske adresser.
Fragten er afhængig af vægten på pakken, og 29 kr er satsen fra 0-0,5 kg, hvor 39 kr er fra 0,5 kg og opad. Det er GLS-priser 1:1.
Vi pakker din ordre inden for 2-5 hverdage og sender med GLS. Når pakken er afsendt fra os modtager du et pakkenummer fra GLS
Vi giver ikke penge tilbage på fødevarer. Du kan indenfor 30 dage fra købsdato returnere tøj og andet merchandise. Vedlæg din ordreseddel med ordrenummer samt varerne du ønsker at returnere, så snart vi modtager din pakke refunderer vi beløbet til din konto. Der kan gå 2-5 hverdage inden pengene kan ses på din konto.
Køber betaler selv porto og sender sine varer retur til:
Orkla Danmark A/S
Sømarksvej 31-35
5471 Søndersø
Att: webshop
Hvis et merchandiseprodukt mod forventning skulle gå i stykker sendes billeddokumentation HER. Beløbet for produktet vil blive tilbagebetalt til din konto, og der vil ikke blive fremsendt et tilsvarende produkt.
Hvor er det dejligt at du er så vild med All in, at du simpelthen bare skal be’ om at have dem tilbage. De var også drønlækre! Vi relancerer en gang imellem gamle produkter som limited edition, og vi vil da ikke udelukke at disse lækkerier kan ende på hylderne igen en dag. Det er dog desværre ikke planen, at de gør et comeback foreløbigt – men vi krydser fingre med dig!
Vi er utrolig glade for, at I gerne vil besøge vores fabrik, og vi har gennem mange år haft en masse søde gæster forbi. Vi må dog desværre skuffe jer i denne omgang – vi har nemlig ikke længere mulighed for at afholde virksomhedsbesøg på KiMs fabrikken. Men har du spørgsmål omkring produktionen eller er nysgerrig omkring andre ting, så skriv endelig til os HER. Vi vil altid hjælpe en nysgerrig KiMs-elsker!
Hvis du er allergene ramt, har intolerancer eller ting, du ikke spiser – så frygt ej. Med KiMs skal du aldrig være i tvivl om, hvilke af vores sprøde varianter, du kan sætte tænderne i. På siden Kvalitet & Allergener kan du finde yderligere information. Du kan også downloade en fri-for-liste over vores forskellige varianter HER
Vi er superglade for, at I ønsker et sponsorat hos os til jeres arrangement. Vi modtager glædeligt mange henvendelser fra foreninger, klubber og private angående sponsorering af projekter og arrangementer, men selvom vi ville ønske det – så har vi desværre ikke ressourcer til at efterkomme dem alle. Vi har derfor valgt at koncentrere os om færre aktiviteter, og siger derfor generelt nej tak til henvendelser omkring sponsorater! Men hvis du tænker, at din forespørgsel slet ikke er til at sige nej til, så skriv endelig til os, og vi vil undersøge nærmere.
Har du købt et KiMs produkt i en butik og skulle det utænkelige ske, at et af vores produkter ikke lever op til den ellers sprøde kvalitet, er det vigtigt, at vi får oplyst det batch-nr., der er påtrykt emballagen når du udfylder formularen HER – Du skal vælge ‘Reklamation’ under type henvendelse.